menu2.GIF (1187 bytes)

Head4.GIF (2660 bytes)

Raceportræt dansk version,  DK version til SPK   NNK Raceportræt  norsk version     Standard FCI - Eng.

Helhedsindtryk   Hoved  Hals  Krop   Hale  Forlemmer  Baglemmer  Bevægelser  Pels  Farve  Bemærk         

Helhedsindtryk

Rektangulær spidshund, lille, smidig og forholdsvis let med tydelig kønspræg. Stærke ben med mindst 6 tæer på alle poter hvoraf mindst 5 på forben og 4 på bagben bør indgå i støttefladen. Halen bæres ringlet eller svagt rullet over overlinien eller hængende. Årvågen, energisk og livlig.
Højde: Hanhunde: 35 - 38 cm. Tæver 32 - 35 cm.
Vægt: Hanhunde ca. 7 kg. Tæver ca. 6 kg.
En hund, som måler den angivne maksimumhøjde, bør ikke foretrækkes fremfor en mindre, ellers ligeså god hund.

Hoved

Tørt, middelbredt, kileformet. Svagt hvælvet skalleparti, fremstående øjenbrynsbuer. Tydelig, men ikke skarpt markeret stop. Kileformet middellangt snudeparti, svagt konveks næseryg. Helst saksebid. Tangbid og moderat underbid medfører ikke sænkning af præmiegraden. Præmolarmangel i begge sider af kæben og i såvel under- som overkæbe er stærkt udbredt. Svagt skråtstillede øjenåbninger, øjnene ikke udstående, gulbrun iris med bredere eller smallere mørkebrun ring rundt om pupillen. Trekantede, middelstore ører, brede ved basis, bæres stående, meget bevægelige. Øret har den specielle egenskab, at brusken i øreåbningen kan trække sig sammen og det ydre øre foldes og bøjes om på en særegen måde - enten bagud eller i en lige vinkel opad således, at øregangen bliver lukket.

Hals

Tør, middellangt ret kraftig med forholdsvis fyldig krave.

Krop

Rektangulær. Stærk, lige overlinie, forholdsvis svagt faldende kryds. Lang, middelbred brystkasse, forholdsvis dyb og rummelig, ikke tøndeformet. Letopkneben bug.

Hale

Højt ansat, middelkort, tæt behåret uden fane. Bæres ringlet eller svagt oprullet over overlinien eller hængende. Må ikke være rullet som på Norsk Buhund eller Norsk Elghund og halespidsen må ikke bæres for meget over til eller nedad siden. Når hundens opmærksomhed vækkes af f.eks. lyd eller lugt, hænger halen med spidsen i en svag bue.

Forlemmer

Ikke udpræget vinklede. Lige underarme. Ovale, lidt udsvingede poter med mindst 6 tæer, hvoraf 5 bør indgå i støttefladen. 8 trædepuder på hver pote. Det indvendige tåkompleks, som består af en treleddet og en toleddet tå med tilhørende sene- og muskelapparat, skal give poten et kraftigt udseende.

Baglemmer

Moderat vinklede. Stærke, muskuløse over- og underlår. Ovale, udaddrejede poter med mindst 6 tæer hvoraf mindst 4 indgår i støttefladen. 7 trædepuder, idet den miderste store trædepude er sammenvokset med mellempuden mellem 0. og 1. tå, og således er forlænget bagud. Når hunden står i normal stilling, på plant underlag, skal vægten normalt ligge på tæernes trædepuder. Bagbensstillingen er noget trang.

Bevægelser

Lette og elastiske. Særprægede vævende forbensbevægelser, parallelle bagbensbevægelser.

Pels

Blød underuld. Tæt, strid overpels. Kort på hovedet og benenes forside. Længere hårlag på kraven og bagsiden af låret. Rigeligt hårlag på halen men ikke fane.

Farve

Rødbrun til brunsort med mere eller mindre sorte hårspidser, sort, grå, alle med hvide aftegninger, hvid med mørke aftegninger. Den voksne hund har sædvanligvis mere markeret sort i overpelsen
end unghunden.

Bemærk

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.